• BESTILLING
    Ingen vare(r) i kurven - bestil her Vare(r) i kurven - køb nu

Bekæmp svampesygdom i græsplænen

  • Svampe og behandling
  • Hvad er hekseringe og hvordan fjerner man dem?

    Hekseringe er den mest almindelige betegnelse for pletter i græsset, og er forårsaget af svampeangreb. Der er dog en lang række svampe, som kan gøre skade på dit græs, og det er ikke helt lige meget hvordan du behandler dem. Så her har du en oversigt over de mest almindelige.

    Hvordan bekæmper man: Kimskimmel, Meldug, Goldfodsyge, Sneskimmel, Rødtråd, Rodfiltsvamp og Hatsvamp.

  • Svampe og behandling
  • Stakkels græs

    Ingen anden plante i vore haver er så udsat for så mange sygdom, eller håndteret med så mange ”unaturlige” behandlinger som græsset.

    For at nævne bare nogle få strabadser vores græs skal kæmpe med, så er det:

    • meget tæt vækst
    • regelmæssig klipning af de dele som skal skabe fotosyntese
    • slid og tryk komprimering af overfladen.
    • fejlagtig pasning og unaturlige forhold.

    Det er ikke overraskende at græsset regelmæssigt er udsat for svampeinfektioner, parasitter og mange andre invaderende planter, som mælkebøtte, mos og tidsler.

  • Som udgangspunkt er græsset vi leverer hos Volstrup Rullegræs, helt FRI for ukrudt, svamp eller nogen anden sygdom.

    Vi har nemlig rigtig mange års erfaring, i pasning og vedligehold af græsplæner på vores egen golfbane og markerne hvor dit græs bliver dyrket.

    Vi har allerede lavet en artikel til dig om behandling og forebyggelse af mos i græsplænen her, og en anden som handler specifikt om gåsebiller.

  • rullegræs uden hekseringe

 

Svampesygdomme

Herunder vil vi koncentrere os om sygdomme i græsplænen, hvordan du genkender sygdomme, og om hvordan du kan forebygge og behandle dem.

Svampe i mange former er den hyppigste og mest skadende sygdom i græsset. Af de ca. 100 forskellige svampearter som angriber planter, er der dog kun 15-20 der forekommer i græsplæner.  Svampene dræber græsset ved enten at fortære græssets celler, ved at lukke af for sollys og dermed fotosyntese eller ved at udskille giftstoffer.

Svampe kan ikke selv danne kulhydrater og er derfor afhængig af andre planter for at skaffe det. Svampe benytter sig især af græssets svage punkt ”klipning” som efterlader græssets overflade åbent og giver svampene mulighed for at trænge ind og vokse imellem græssets celler.

Det første og bedste våben i din kamp mod sygdomme er klippehøjden. Modstandsdygtigheden i græsplænen øges markant ved at hæve klippehøjden bare 1 – 1,5 cm.

De andet er vanding af plænen tidlig morgen – Ja, svampe kræver fugt og vand for at vokse, men det gør græsset også. Vander du plænen om morgenen, undgår du flere fugtige perioder på dagen og hjælper græsset af med dug som indeholder næring for svampe.

  • Kimskimmel

    Kimskimmel

    Værst hvor der er meget nysået græs, kimskimmel viser sig som et rødbrunt skær med overgang i en gullig farve. Kimskimmel er ofte meget voldsomt og de nye græsplanter dør meget hurtigt.

    Behandles med fungicider eller svampemiddel der indeholder Thiram og Maneb med 25g pr. 100 m2

  • meldug

    Meldug

    Ligner et spindelsvæg, melagtigt belægning der med tiden kan forme en hinde over græsset. Meldug kan variere fra grålig og helt over i mørkebrune belægninger. Angrebet kan variere fra helt små plettede angreb til et næsten heldækkende område. Meldug starter som små vatagtige puder på de nederste græsblade.

    Behandles med midler der indeholder svovl eller svovl-thiram. 60g pr. 100m2

  • undgå goldfodsyge i græsset

    Goldfodsyge

    Her bliver græssets nederste plantedele angrebet og ses som en mørk skygge eller misfarvning af græsset. Angrebet ses i starten som små pletter som kan blive op til et par meter i omkreds, og græsset kan løftes af i store flager.

    Behandles med korrekt gødning i forholdene mellem Kvælstof, fosfor og kalium, hvor en mindre mængde fosfor og større mængde kalium har bedst effekt.

  • sneskimmel i plænene

    Sneskimmel

    Sneskimmel opstår når græsset har fået skader i vinterens løb, og især hvis der har været et langvarigt snedække og blade. Angrebet er værst på områder hvor sneen er kompakt, som ofte er følgen af at være trådt på.

    Sneskimmel ses som store pletter dækket med at hvidligt lag. Det døde græs er meget ofte sammenfiltret og området er omkranset af en dunet belægning.

    Forebygges ved at fjerne blade fra plænen om efteråret, undgå at gå på græsplænen når den er dækket af sne og undgå at tilføje kalk til plænen sent på året.

    Behandling: Riv de angrebne græsplanter væk og fjern også det levende græs i en kant på ca. 20 cm rundt om det angrebne område. Tilføj topdressing til området og så ny græs i de bare pletter.

  • rødtråd i græsplænen

    Rødtråd

    En af de helt almindelige sygdomme, men meget begrænset til græssorter som raigræs og rødsvingel Rødtråd angriber bladene på græsset og ses som rødbrune pletter på 1-50 cm i diameter.  I fugtigt vejr kan pletterne blive geleagtige og få en lyserød tone.

    Rødtråd ses især hvis græsplænen er i underskud af kvælstof.

    Bekæmpes (og forebygges) med korrekt gødskning - evt. suplleret med micronæring.

  • rodfilt

    Rodfiltsvamp

    Denne svamp ses ofte som en ring af mørkt græs i fugtigt vejr og giver græsset en vandfyldt fremtoning. Rodfiltsvamp lever godt i græsplæner som har dugget overflade i længere perioder. Sygdommen fremmes hvis jorden er dårlig drænet eller hvis der er et tykt filtlag i græsset. 

    Forebygges ved at undgå ovenstående forhold.

  • slip af med hekseringe i græsplænen

    Heksering

    Stammer fra hatsvampe, og er et navn som stammer fra nordisk overtro hvor det siges at ellerpiger har danset og har slidt græsset ned. Hekseringe viser sig som en ring med kraftigt mørkegrønt græs som til sidst forsvinder og efterlader en helt bar ring. Ringen vokser fra år til år efterhånden som svampen breder sig og nyt græs vokser over tidligere angrebne områder.  Hekseringe vokser aldrig ind i hinanden, men stopper ved berøringspunktet.

    Hekseringe kommer som regel i forbindelse med manglende eller dårlig gødning.

    Hekseringe behandles med ca. 750g kalk pr. 1m2

  • Korrekt pasning af græsplænen har stor indflydelse på græssets modstandsdygtighed mod svampe og andre sygdomme.

    Se artiklen om gødning af græsplænen her.

    Hos Volstrup rullegræs er vi altid på kant med bekæmpelse af sygdomme i plænen, så vi kan sikre dig den bedst mulig start.

    Beregn prisen på rullegræs og bestil lige her.

    beregn pris på rullegræs uden hekseringe

Cookies på hjemmesiden

Denne side bruger cookies til at optimere din oplevelse af siden.

Funktionelle cookies:
Cookie for at gemme dit cookievalg, Anonym trafik analyse, ASP.NET sessionID

Se cookie liste her