Rullegræs er nemt, hurtigt & billigere end du tror
Nyt rullegræs giver nyt liv til din have
En flot grøn rullegræs plæne er en fryd for øjet og til stor glæde for hele familien. Den er blød at gå på, sjov at lege på og fantastisk at dase på.
Med rullegræs, også kaldet færdiggræs, slipper du for den langsommelige etableringsproces, hvor haven ikke kan benyttes, og hvor plænens skæbne er lagt i vejrgudernes hænder. Det er nemt – og slet ikke så dyrt, som man kunne tro.
Rullegræs fra Volstrup er sået i god jysk muld med de bedste sorter, der gør græsplænen, tæt, stærk og fri for ukrudt, mos og sygdomme.
Vi leverer rullegræs i hele Danmark, og giver dig kyndig vejledning i lægning af rullegræs og efterfølgende pleje af græsset, se også vores tips om gødning, bekæmpelse af gåsebiller, mos i plænen og meget mere.
Køb rullegræs af bedste kvalitet
Hos Volstrup Rullegræs leverer vi dansk rullegræs af høj kvalitet, og vi deler altid gerne ud af vores store erfaring – både før og efter plænen er lagt.
Så drop bekymringerne og besværet, køb det bedste rullegræs til din nye plæne hos Volstrup Rullegræs.
Få eventuelt inspiration i vores rullegræs galleri, hvor du kan finde forskellige løsninger.
Vi leverer til Jylland, Fyn og Sjælland. Så kontakt os allerede i dag og bestil dit rullegræs her.
Rullegræs, sådan gør du det.
Inden du modtager rullegræs, bør du forberede jorden til det. Når du har fået en levering rullegræs, har du 8 timer til at rulle det ud, hvis græsset skal have de optimale forhold.
Jorden bør være fræset, jævnet og tør. Vi kan levere rullegræs med kran, så lastbilen ikke behøver at køre ud på jorden, men er det uundgåeligt, bør du have udlagt køreplader, der hvor lastbilen skal køre, afhængig af jordfugtigheden, vejer en palle med 50 kvadratmeter rullegræs nemlig cirka 1,3 ton.
Har du ikke mulighed for at lægge rullegræs samme dag som leveringen, bør du dække pallerne til med en presenning og sørge for at dit rullegræs ikke tørrer ud. Du kan med fordel vande græsset på pallerne med jævne mellemrum i løbet af dagen.
Rullegræs eller sået græs?
Som med så meget andet, er der fordele og ulemper ved begge metoder.
Forberedelse af jorden er stort set den samme ved begge metoder.De største fordele ved rullegræs, er at det går hurtigt med at få en flot og ensartet plæne, samtidig med at du undgår ukrudt. Du kan desuden anlægge plæne med rullegræs hele året, så længe jorden er frostfri. Plænen kan bruges allerede fra første dag, men vi anbefaler alligevel at du venter 1 uges tid, indtil de nye rødder har fået fat i jorden. Plænen klippes herefter som normalt i en højde på 3-4 cm.
Græsfrø er for det meste den billigste metode, men det er ikke kun selve græsfrøene du skal beregne, du skal også bruge en del mere vand og gødning under processen. En sået plæne er sæsonbestemt, så enten skal du være klar fra slut marts til slut maj, eller midt august til midt oktober. Jordtemperaturen skal bare være over 7 grader. En græsplæne der er anlagt med græsfrø, skal bruge 2-4 uger inden den begynder at spire, og yderligere 4 uger inden det begynder at ligne en rigtig plæne, som i starten vil virke tynd. Først når græsset er over 8 cm langt kan du klippe det, og kan derefter så småt benytte plænen til lettere aktivitet.