• BESTILLING
    Ingen vare(r) i kurven - bestil her Vare(r) i kurven - køb nu

Alt om rullegræs – en samlet guide til den perfekte græsplæne

  • Rullegræs guide om rullegræs alt om rullegræs bestil rullegræs rullegræs nybyggeri billigt rullegræs lægning af rullegræs rulegræs til ny plæne Udrulning af rullegræs  Forberedelse af jorden til rullegræs Pleje af rullegræs bedst i test rullegræs smuk græsplæne svampe i græsplænen græsplænepleje året rundt vandning af græsplæner mos i græsplænen pleje af rullegræs i have gødning til rullegræs Volstrup rullegræs ved Hobro
  •  

    1. Hvad er Rullegræs?

    Rullegræs, også kendt som græstørv, er færdigdyrket græs, der leveres i ruller. Det består af græs og en tynd jordbase, som holdes sammen af rødderne. Det lægges ovenpå bar jord, hvorefter græsset langsomt, men sikkert gror fast i selve jorden.  (synes den oplysning er unødvendigt) 
     
    Rullegræs er et helt naturligt produkt. Der er brugt græsfrø ligesom dem, du selv kan vælge at så i din have. Ved rullegræs har frøene bare fået lov til  at spire og gro indtil de skæres ud i ruller, så du hurtigere får en fin, grøn græsplæne. Hos Volstrup Rullegræs bruger vi cirka 14-18 måneder på at producere en flot grøn og slidstærk plæne der efterfølgende kan leveres som rullegræs. Du kan bestille rullegræs fra Voldstrup her.
     
     
     

    2. Fordele & ulemper ved rullegræs

    Rullegræs giver dig en smuk og funktionel græsplæne hurtigt. Med rullegræs undgår du ikke kun mange måneders ventetid som det normalt varer at skabe en grøn og robust plæne - du undgår også den risiko det medfører at så plænen, hvor specielt kraftigt regn eller hård vind kan give store problemer i etableringsfasen.

    En anden fordel ved rullegræs er, at det ofte er sået så tæt og professionelt, at det gør det sværere for ukrudt at vokse i græsset. Rullegræs kræver dermed ofte mindre vedligeholdelse end græs, som er sået. Græssets tætte rodnet stabiliserer også jordoverfladen hurtigt og gør overfladen mere modstandsdygtig over for nedbør og vind.

    Nogle af ulemperne ved rullegræs kan være, afhængig af jordbundsforholdene,  at det nye græs kan have vanskeligt ved at få ”fodfæste”. Det er væsentligt at jorden klargjort ordentlig og ikke for komprimeret i dybden, samt at det nylagte græs holdes fugtig i de første 2-3 uger.

    Endelig er rullegræs oftest dyrere end græsfrø, hvis vi ikke tager højde for den ekstra vedligeholdelse som dyrkning af græsplæne med græsfrø kræver.

     

    3. Valg af rullegræs

    Når du vælger rullegræs, er der flere faktorer at overveje. For det første skal du tage hensyn til klimaforholdene i dit område. Forskellige græssorter trives bedst i enten kolde eller varme klimaer, så det er vigtigt at vælge en sort, der passer til dit lokale klima. Hos Volstrup Rullegræs bruger vi fx en græsblanding, som trives bedst med et tempereret klima, ligesom det vi har i Danmark.

    Det er dog ikke kun vejrforholdene du skal tænke på. Overvej også, hvordan du planlægger at bruge græsplænen. Skal den være hårdfør til legeplads, eller skal den primært være dekorativ? Nogle græssorter kræver mere vedligeholdelse end andre, så vælg en sort, der passer til den tid, du er villig til at bruge på pleje.

    Her er en oversigt over nogle af de mest populære græs- og kløverfrø, der findes i danske frøblandinger:

    • Engrapgræs (Poa pratensis) er kendt for sin slidstyrke og evne til at lukke huller i græsplænen. Det er en vinterfast sort, der findes i mange græsblandinger til både villaplæner og sportsplæner.
       
    • Almindeligt rajgræs (Lolium perenne) tilbyder hurtig etablering og stor slidstyrke, ideel til plæner, der udsættes for meget brug. Det giver en tæt og fin plæne med sin tueformede vækst.
       
    • Almindeligt rapgræs er velegnet til skyggefulde områder og giver en tidlig vækststart i foråret. Det tåler lav klippehøjde, men er mindre slidstærkt sammenlignet med andre græstyper.
       
    • Krybende hvene er fantastisk til golfbanegreens og andre højt vedligeholdte områder på grund af sin tætte vækst og vinterfasthed.
       
    • Mikrokløver er ikke en græstype, men bruges ofte i græsblandinger for sin evne til at tilføre naturligt kvælstof til jorden, hvilket fremmer en sund og grøn plæne.
       
    • Rødsvingel (Festuca rubra) er en finbladet græsart, der tilbyder god tørke- og kuldetolerance. Det er tilgængeligt i varianter med lange, korte eller ingen udløbere, hvilket påvirker dens reparationspotentiale og tæthed.
       
    • Bakkesvingel (Festuca trachyphylla) og Strandsvingel (Festuca arundinacea) er begge svingelgræsser, der tåler varierende klimaforhold og er velegnede til kystnære områder og skrænter. Strandsvingel er særlig salttolerant og robust under slid.
       
    • Westerwoldisk rajgræs (Lolium mult. west.) er en specialgræsart, der etablerer hurtigt og effektivt på svært tilgængelige steder som diger og skråninger.

     

    Hos Volstrup Rullegræs får vi speciallavet vores egen blanding af de bedste sorter af både Engrapgræs, alm. rajgræs og Rødsvingel, hvilket giver en fantastisk blanding der fungerer optimalt i det danske klima. Du kan bestille vores rullegræs her - Vi bringer ud i hele landet.

     

    4. Hvad er den bedste tid på året til at lægge rullegræs?

    Du kan lægge rullegræs hele året. Den ideelle temperatur er hvis jorden og luften er mellem 8-20 grader, hvilket giver optimale forhold for at rødderne får godt fast i den nye jord. Så derfor anbefales oftest udrulning om foråret og efteråret.

    Det er dog ikke et problem at lægge græsset ved koldere temperaturer, da der blot går lidt længere tid inden rødderne vokser fast. Ved rigtig høje temperaturer (+22 grader) skal man være meget opmærksom på at græsset skal lægges øjeblikkeligt, da rullerne ellers risikere at ”brænde” sammen og dermed dør græsset.

    Læs mere om udruldning af rullegræs om vinteren. 

     

    5. Forberedelse af jorden

    Det er vigtigt, at du forbereder jorden rigtigt for at opnå et vellykket resultatet med rullegræs. Start derfor med at fjerne eksisterende græs, sten, ukrudt og andre planter. Det kan enten gøres manuelt eller ved vende jorden maskinelt med fx en tørv skærer eller fræser. Det er vigtigt at jorden er helt jomfrueligt.

    Herefter skal jorden jævnes. Det kan du gøre med forskellige maskiner, men du kan også nøjes med at binde et reb i en palle og trække den hen over jorden; herefter kan en plastikrive fint klare resten.

    Når jorden er jævnet og fast, men ikke stenhård som beton eller lignende, kan du tilsætte kompost eller gødning for at forbedre jordens struktur og næringsindhold, men det er oftest ikke nødvendigt. Vand jorden grundigt dagen før, du lægger rullegræsset, for at sikre, at den er fugtig og klar til at modtage de nye græsruller.

     

    6. Udrulning af rullegræs

    Når jorden er klar, kan du begynde at udrulle dine græsruller. Ved at starte bagerst i haven undgår du at træde på det græs, du netop har lagt.

    Start med at lægge græsrullen langs en lige kant, fx en sti eller terrasse, for at få en lige start. Overlap kanterne let og skær rullegræsset til, så det passer perfekt omkring hjørner og kanter. Brug en skarp kniv til at skære i hjørner og kanter.

    Efter at have lagt græsset, brug en rulle til at tromle græsset, så det får god kontakt med jorden og for at fjerne eventuelle små ujævnheder. Vand græsset grundigt lige bagefter for at hjælpe rødderne med at få ordentligt fat.

    Hos Volstrup har flere kunder spurgt til, om rullegræs kan udrulles på græs eller sand. Du bør aldrig udrulle rullegræs direkte på din gamle græsplæne, da det ikke kan slå rødder i jorden. Det er dog muligt at lægge rullegræs på sand eller meget sandholdsigt jord, men denne jordtype kræver mere vand og flere næringsstoffer for at holde plænen flot grøn. Hvis du gerne vil have hjælp til udruldning af rullegræs, er du velkommen til at kontakte Volstrup Rullegræs.

     

    7. Efterfølgende pleje

    Når du har udrullet, tilskåret og vandet den nye græsplæne, er det vigtigt at pleje den korrekt. Hold græsset fugtigt de første par uger ved at vande dagligt. Vand dagligt i de første 2-3 uger. Reducer derefter gradvist vandingsfrekvensen ift. vejret, når græssets rødder får bedre fast.

    Gød græsplænen regelmæssigt med græsgødning for at fremme sund vækst. Når græsset når en højde på 5-6cm, er det tid til den første klipning. Hold gerne græsset på en maksimal længde af 3-5 cm for at sikre en tæt og sund plæne.

    Luftning af græsplænen regelmæssigt hjælper med at forhindre komprimering og forbedrer rodvæksten. Det kan gøres manuelt med forskellige redskaber, men også med specialmaskiner. Herved skabes der luftkanaler under jorden, som giver græsplænen mulighed for at "trække vejret". Hvis jorden i din have er meget leret eller tung, er det ekstra vigtigt at lufte græsplænen med jævne mellemrum.

    Det kan også anbefales at vertikalskære plænen et par gange om året, hvilket fjerner dødt græs filtmaterialer og dermed skaber luft til nye spirer.

     

    8. Almindelige sygdomme i græsplæner

    Selv med god pleje kan græsplæner blive påvirket af græssygdomme. En af de mest almindelige sygdomme er gråskimmel (Fusarium), som viser sig som grå eller hvide pletter på græsset. Dette kan forebygges ved god dræning og luftning.

    Rød tråd (Laetisaria fuciformis) er en anden almindelig sygdom, der viser sig som rødlige tråde på græsset. Gødning med tilstrækkeligt kvælstof kan hjælpe med at forhindre dette.

    Snegle kan også forårsage store skader på græsplæner. Brug sneglefælder eller biologiske bekæmpelsesmidler for at holde dem under kontrol.

    Om vinteren er der øget risiko for skader. Islag kan afskære tilførslen af ilt til græsset, og græsplænen kan blive ramt af forskellige svampesygdomme. Lysmangel kan også påvirke plænens overlevelse. Endelig kan udtørring eller udsultning af jorden og græsset også have konsekvenser. Du skal med andre ord være opmærksom på din græsplæne året rundt.

    Vi har skrevet lidt mere om forskellige svampesygdomme og hvordan man bekæmper dem under tips til pleje af græsplænen. Indholdet udbygges løbende.

     

    9. De hyppigste fejltrin

    Lægning af rullegræs virker måske ret enkelt, men fejl under processen kan føre til langsigtede problemer med din græsplæne. Du bør derfor følge guidens tips og undgå følgende fejl:

    • Manglende forberedelse af underlaget: En jævn, komprimeret og næringsrig jordbund er afgørende for at rullegræsset kan etablere sig og trives. Ignorering af denne del af processen kan medføre dårlig rodvækst og ujævn plæne.
       
    • For lidt vanding: I de første uger efter udlægning er det vitalt, at græsset holdes fugtigt. Mange undlader at vande tilstrækkeligt, hvilket kan stresse græsset og forhindre det i at rodfæste sig ordentligt.
       
    • For hurtig brug af plænen: Selvom rullegræs hurtigt kan se robust ud, bør det have tid til at etablere sig før det tages i brug til fx leg eller andre aktiviteter.

     

     

    10. Sæsonspecifikke plejetips for rullegræs

    Rullegræs kræver forskellig pleje afhængigt af årstiden:

    • Forår: Gødning og luftning af plænen er vigtige skridt for at forberede græsset på en sund vækstsæson. Tidlig detektion og behandling af sygdomme kan også spare mange problemer senere.
       
    • Sommer: Overvågning af fugtniveauet og vanding under tørkeperioder er essentielt. Høj klippehøjde anbefales for at undgå at stresse græsset i varme perioder.
       
    • Efterår: Efterår er ideelt for efter-såning og yderligere gødskning for at styrke græsset før vinteren. Dette er også en god tid til at reparere eventuelle skader efter sommerens aktiviteter.
       
    • Vinter: Minimal vedligeholdelse er nødvendig, men græsset bør holdes frit for blade og andet affald, der kan kvæle plænen eller fremme sygdom.

     

     

  •  

    Kontakt Volstrup Rullegræs i dag

    Har du spørgsmål om rullegræs, eller vil du bestille til din næste grønne projekt?

    Hos Volstrup Rullegræs har vi siden 2009 leveret græs af højeste kvalitet til tilfredse kunder over hele landet. Vores erfaring stammer blandt andet fra vores arbejde med Volstrup Golf Center, hvor vi vedligeholder 80 hektar perfekt græs. Vi ligger centralt placeret tæt på motorvej E45, så du nemt kan afhente dit rullegræs eller få det leveret direkte til døren. Uanset om du søger vejledning eller er klar til at bestille, står vi klar til at hjælpe dig.

    Kontakt os i dag, og få en flot, grøn plæne med rullegræs fra Volstrup.

     
Cookies på hjemmesiden

Denne side bruger cookies til at optimere din oplevelse af siden.

Funktionelle cookies:
Cookie for at gemme dit cookievalg, Anonym trafik analyse, ASP.NET sessionID

Se cookie liste her