• BESTILLING
    Ingen vare(r) i kurven - bestil her Vare(r) i kurven - køb nu

Guide i gødning af græsplænen

  • sund plæne med match gødning
  • Hvornår skal græsplænen gødes?

    Har du lige anlagt din græsplæne med Volstrup rullegræs, så er din plæne i tip top stand, og gødet efter alle kunstens regler, vanding af din plæne er det vigtigste lige nu.

    Vent to uger med at give det første gødning:

    Rødderne er blevet skåret over i forbindelse med flytning fra vores marker til din have, og derfor skal græsplanterne igang med at optage næring og fugt i nye jordforhold. Vi anfaler at rødderne lige for lov at vokse sig fast inden du giver det første gødning - cirka efter 2-3 uger. Lægger du græsset sidst på efteråret eller om vinteren skal du ikke give gødning før til det kommende forår. 

 

Lad os lige aflive en myte

Gødning af græsplænen er ikke ”unaturlig”, det er derimod unaturligt at fjerne næring fra plænen, som er det der sker, når vi klipper og river græsset fri for blade og andre organiske rester, som fra naturens side er en del af græssets ”føde”.

Derfor skal du sørge for gødning af din græsplæne

Som du kan læse i Artiklen om mos i plænen, er en stærk plæne det bedste middel i kampen mod mos og ukrudt. Den rette gødning er en del af plænens vedligehold, og ikke kun et ”plaster” når skaden er sket.

Du kan vælge 2 typer gødning til din plæne.

  • kunstgødning til græsplæne

    Almindelig kunstgødning, også kaldet NPK-gødning som den fra Match har det optimalt sammensatte forhold mellem kvælstof (N), fosfat (P) og kalium (K), hvilket er stoffer, som er absolut nødvendige for græssets vækst. Kunstgødning er billig og du behøver ikke tænke på andet end hvor meget og hvor ofte, der skal gødes. Det vender vi lige tilbage til lidt senere. Den almindelige kunstgødning er nem for græsset at optage og kan ikke bære på sygdomme som stammer fra dyr.

  • organisk gødning af græsplæne

    Organisk gødning fra køer, heste eller høns med indhold af planterester er noget mere uforudsigelige. Organisk gødning kan købes som færdigpresset piller men bør kun benyttes 1 gang årligt, da effekten kan påvirke græsset længe. Organisk gødning er også godt for mikroorganismer i jorden, som aktiveres og sætter gang i formuldningen.

  • kalk til græsplæne

    Gødning af græsplænen er ikke det eneste der tæller.

    Kalk er ikke en egentlig gødning, men hæver jordens surhedsgrad (pH), hvilket giver græsset bedre vækstbetingelser. Hvis jorden er for sur, vil græsset trives dårligt, og du vil få meget mos i plænen, kalk øger også jordens evne til at holde på vand, næringsstoffer og ilt. Det er dog en god ide at teste pH værdien inden du spreder kalk, pH test kan købes i de fleste havecentre.

  • Sådan spreder du gødning på græsplænen

    Det er en god ide at investere i en lille gødningsspreder som sørger for at gødningen bliver fordelt ens over hele plænen i den rette mængde.
    Gødning af græsplænen med håndkraft, kan også gøres nemmere ved brugen af en lille batteridrevet håndspreder.

    Har du investeret i en gødningsspreder, kan den også bruges til at sprede salt om vinteren.

  • Gødning af græsplæne foregår over et halvt år.

    Volstrup Rullegræs anbefaler Match Sports turf & golf gødning.
    Match gødningen er en delorganisk gødning, som afgiver næringsstoffer jævnt.
    Match gødningen øger græssets tæthed, hvilket er en af golfbanernes hemmeligheder  ;)
    Match NPK gødningen skal helst gives i forbindelse med udsigt til regn, da gødningen opløses af vand.

Vil man give noget senere, kan man tilføre lidt jern, magnesium og mangan som gør græsset stærkere til overvintring.

Da Match gødningen indeholder organisk materiale, kan den gives udelukkende – ellers er det en god ide at erstatte sommer gødningen med en organisk, som helst ikke skal gives efter starten af august.

  • Tips

    I mange danske haver benyttes der ”græsopsamler” når plænen klippes, hvilket fjerner næring fra plænen. En bioklipper som slår græsset i helt små stykker og lader stykkerne falde ned til bunden af plænen er en rigtig god start, og så behøver du ikke at skulle skaffe dig af med bunken af afklippet græs.

    Visne blade om efteråret er god næring til din plæne, hvis de ikke dækker med et tykt lag. Har du store træer, som kommer med mange visne blade, kan du eventuelt køre over dem med en bioklipper, ellers bør du fjerne dem med en rive.

    Plæneluftning i forbindelse med gødning af græsplæne, giver gødningen mulighed for at trænge ekstra dybt ned i jorden samtidig med at vand absorberes langt mere effektivt.

Cookies på hjemmesiden

Denne side bruger cookies til at optimere din oplevelse af siden, til statistik og til målrettet markedsføring.
Ønsker du ikke, at vi bruger cookies til markedsføring, så vælg "funktionelle".

Funktionelle cookies:
Cookie for at gemme dit cookievalg, Anonym trafik analyse, ASP.NET sessionID

Se cookie liste her